Den Gamle Danske Spids er en livlig, venlig og klog
hund, som er meget børneglad. Den passer godt på sit hjem og sin familie. Den kan være reserveret overfor fremmede, men det er spidshunde tit.
I gamle dage blev
spidsen brugt til at passe på gården og som “barnepige”, før man fik fjernsyn. I dag er den en dejlig familiehund, som er lærenem, hvilket bliver brugt både til lydighed og agility.
Den Danske Spids
Sidst i 1980’erne enedes man om at bevare Den Danske Spids
Jeg syntes, det kunne være spændende at medvirke
til at bevare en gammel kulturarv som den danske spids er. Jeg var simpelthen nysgerrig efter, om man kunne få racen op at stå igen.
Storhedstid i 1930’erne
- Fra Nationalmuseet ved vi, at der har været spidshunde i Danmark siden tidernes morgen.
Deres skeletter er fundet i en del udgravninger. Men præcis hvornår den danske spids er opstået som race ved vi ikke, og vi er heller ikke klar over, hvilke racer der ligger bag den. Umiddelbart minder den om samojedhunden, men ser man nærmere
efter ligner den i virkeligheden mest den islandske fårehund. De tidligste informationer om den danske spids findes i malerier. Eksempelvis figurerer et eksemplar på et maleri af Jens Juel fra 1790’erne. Vi har også fotografier fra
omkring 1900, der viser den danske spids.
Sin storhedstid havde den danske spids i 1930’erne. Den fandtes primært i Jylland, hvor den var forholdsvis almindelig rundt
omkring på gårdene. Bønder har fortalt, at man dengang gerne havde tre slags hunde: en vagthund, en rottehund og børnenes hund. Sidstnævnte var typisk en dansk spids.
Kært barn – mange navne
- Man er stødt på
masser af beretninger fra ældre mennesker, som kan huske den danske spids fra deres barndom - At det lige var den race, de talte om, kom ikke altid frem fra første færd,
men når vi fik billeder af den på bordet, var der ingen tvivl.
Grunden til forvirringen var,
at racen er gået under en del forskellige navne gennem tiden. Den har for eksempel været betegnet ulvespids, grønlænderspids, samojedspids og hvid spids. Senest blev racen kaldt Dansk Hvid Spids, men vi strøg ”hvid”,
eftersom mange af hundene faktisk ikke er hvide men snarere cremefarvede, nogle med et rosa skær.
Når bønderne har avlet på deres tæver, har de sædvanligvis brugt den af naboernes hanhunde, der har lignet deres egen mest, så det har primært været danske spidser. Men under rekonstruktionen har vi fundet ud af, at
der også er blandet samojedhunde ind i et vist omfang – sikkert fordi man gerne ville have deres gode pels.
En ”nem”hund
- Jeg synes, Den Danske Spids er en nem race at have med at gøre hvad angår både motion, pleje og beskæftigelse.
Det er en tilpasningsdygtig hund; noget vi har holdt godt fast i ved rekonstruktionen af racen. Der er en årsag til, at man i gamle dage kaldte den for børnenes hund: Den er ganske venlig, navnlig overfor børn. Dog kan den godt være
reserveret overfor fremmede, men den er ikke være sky. Den skal lige se folk an, før de accepteres. Det er ikke nogen specielt modig hund, men den er vagtsom på den måde, at man kan være sikker på, at den fortæller,
når der kommer nogen. I det hele taget er det, hvad man kan kalde en let gøende race. - Den danske spids er en rigtig familiehund; det er vigtigt for den at være med i familiens hverdag, og den løber gerne rundt og holder styr på
sin ”flok”. Selvom den har en god pels, bør den ikke leve ude, for den er meget social og vil gerne være sammen med sine mennesker. - Det er en hund, der godt kan lide at lære. Den er kvik, men den kan godt være lidt stædig.
Jagtinstinktet er ganske sparsomt og motionsbehovet er moderat. Racen kræver ikke de helt store motivationsforanstaltninger, men man kan sagtens gå til for eksempel agility eller lydighed med den.
Til trods for dens udseende er pelsen hos en dansk spids ikke særlig svær at holde. Den er ”selvrensende” forstået
på den måde, at hvis hunden har været ude i pløre, lægger sig ned og tørrer, ligger alt skidtet tilbage, når den rejser sig igen. Derfor behøver man ikke vaske den. Pelsen skal blot børstes igennem
1 gang om ugen.